top of page
Om mig

Alle mennesker møder udfordringer på deres vej i livet. Det, som er essentielt er, hvilke værktøjer vi lærer at bruge til at tackle dem. På den måde kan vi udvikle os og overkomme selv de sværeste situationer, som livet vil bringe. 

Mit navn er Nanna og jeg har været uddannet BODY-SDS terapeut i 5 år, siden 2019.

Grobunden for at blive terapeut slog først sine rødder tilbage i 2016, hvor jeg efter flere år som ansat i den offentlige institution gradvist havde mistet forbindelsen til mig selv, og her gik det op for mig, at det var nødvendigt med en drastisk ændring i mit liv.

Jeg blev først introduceret til terapiformen efter en længerevarende skade i lænden.

Denne oplevelse skulle være kickstarten på en indre rejse, som lærte mig at finde hjem til mig selv igen i kombination ved at lære hvordan vores fysiske krop og psykiske sind hænger sammen - og hvordan vi som mennesker kan lære at forbinde de to, i samspil med at åbne op og slippe for det fortrængte, som kan oplagres i menneskekroppen i løbet af et liv.

Jeg har altid fundet en naturlig og personlig glæde i at hjælpe mine medmennesker og har derfor kombineret denne glæde med min professionelle karriere.

Inden jeg blev BODY-SDS terapeut, har jeg arbejdet med mennesker i 30 år, lige fra børn og unge til voksne og ældre. Mit fokus bygger på at videregive min viden, herunder fysiske og mentale værktøjer gennem en BODY-SDS behandling.

Jeg har bred erfaring med at hjælpe folk som kæmper med psykiske problemer såsom stress, angst, depression, PTSD og andre traumatiske oplevelser samt fysiske skader i alle afskygninger.

 

Jeg motiveres af, at støtte mine medmennesker i at løse de problematikker som de har i livet, og jeg er overbevist om, at ethvert menneske på et eller andet tidspunkt i deres liv, kan få brug for hjælp til at blomstre igen, i deres helt eget tempo.

 

Jeg er 50 år gammel og er oprindeligt fra Vestegnen, men har boet i Hellerup i omkring 20 år. Jeg er et udpræget familiemenneske. Jeg har en biologisk datter på 29 år og har to pleje-døtre på 14 og 28 år, og så har jeg to små hunde som hedder Rita og Otto.

I min fritid elsker jeg at komme ud i naturen, dyrke yoga, vinterbadning i havet og meget mere.

 

Det glæder mig, at jeg nu har muligheden for at kunne bidrage til at skabe ro, rum, glæde og balance for andre, som terapeut i Body SDS.

 

Kontakt mig endelig på nannahungenberg3@gmail.com eller på 61 31 29 85

 

Jeg glæder mig til at møde dig.

 

Kærlig hilsen

 

​Nanna Sille​​

IMG_4379[898].JPG
bottom of page